Smagen af fransk chokolade
Espresso Systems er forhandler af Monbanas højkvalitetschokolade i Danmark. Den franske chokoladefabrik blev grundlagt i 1934 som en familievirksomhed og har siden udviklet sig til et internationalt brand med et bredt sortiment.
I 1950’erne udvidede Monbana fra varm chokolade til også at omfatte konfekt og trøfler, og i 1970’erne kom både den klassiske firkantede Neapolitan-chokolade og de populære chokoladeovertrukne mandler til – produkter, der stadig i dag er blandt Monbanas bestsellere og nydes sammen med en kop kaffe verden over.
I dag tæller sortimentet mere end 250 produkter, herunder chokoladebarer, gourmetdrikke, dessertpakker og mousserende chokolade. Ud over egne produkter producerer Monbana også under private label for en række internationale fødevarevirksomheder.
Monbana står desuden bag kæden af chokoladebutikker, Chocolaterie MONBANA, som giver mulighed for at opleve hele universet bag brandet.
Siden midten af 00’erne har Monbana fornyet sit udtryk med et moderne logo, hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd. Brandet er i dag kendetegnet ved mange års knowhow kombineret med generøsitet, glæde, kreativitet og en dyb forståelse for råvarerne.